Hvorfor solbriller af træ?

Det er vores store vision at påvirke materialevalget i modebranchen. Majoriteten af alle solbriller er lavet af plastik. Den eneste fordel ved at bruge plastik til produktion af solbriller er, at det er billigt og nemt. Der er ingen fordele ift. komfort og  kvalitet og slet ingen miljøgevinster. Der er på verdensplan store problemer med netop plastikforurening i øjeblikket. Materialet har en nedbrydningstid på op mod flere hundrede år, og plastik hober sig derfor op som forurening i naturen – til stor skade for økosystemer.

Vi ønsker at erstatte plastik med træ til produktion af solbriller. Der er nemlig mange fordele ved at lave solbriller af træ – hvis det vel og mærke bliver gjort ansvarligt og korrekt. Dette er naturligvis en høj prioritet for os.

Den første gevinst for miljøet og deraf bæredygtigheden er træets naturlige nedbrydelighed i naturen. Samtidig er træ utroligt let – det er derfor muligt at opnå en utroligt høj grad af komfort ved brug af træ. Desuden er træ et naturligt, flot materiale. Det giver en helt ny dimension at bringe naturen ind i modebranchen på en positiv måde. Alle vores træsolbriller har deres eget træmønster, og hvert par er derfor unik – der findes ikke 2 identiske par Timbered solbriller.

Med solbriller fra Timbered er det altså muligt at være god ved miljøet uden at skulle gå på kompromis med udseendet.

I næste blog post kan i høre nærmere om, hvordan vi sikrer en bæredygtig produktionscyklus. Vi er nemlig med til at udvide verdens skovarealer.

 

 

Skriv en kommentar